United-franskmand er færdig for sæsonen: Ligner et exit!
Paul Pogba har været on/off på Manchester United-holdet i de seneste sæsoner, og nu tyder alt på, han har spillet sin sidste kamp i den traditionsrige røde trøje.
Paul Pogba har til tider spejdet langt efter kontinuerlig spilletid for Manchester United, og nu er den franske landsholdsspiller så ramt ind i en skade, der holder ham ude for resten af sæsonen.
Derfor tyder meget på, han er helt færdig i klubben – for bestandig. Det skriver flere engelske medier.
Selve skadens omfang er i dag blevet bekræftet af den tyske managerkonsulent, Ralf Rangnick, til Manchester Uniteds officielle hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
– Det er meget usandsynligt, at han vil spille igen inden slutningen af sæsonen. Lægen fortalte mig, at det vil tage mindst fire uger for ham at komme sig, og da vores sidste kamp er i slutningen af maj, tror jeg ikke, det er særlig sandsynligt, at han vil spille igen, understreger Ralf Rangnick.
Tidligere United-profil: Derfor blev Ten Hag valgt fremfor PochettinoDen 29-årige Paul Pogba står med et kontraktudløb til sommer, mens meget tyder på, at han heller ikke får forlænget sit ophold i den røde del af Manchester. Med en skade, der holder ham ude af resten af sæsonen oven i hatten, ser det heller ikke just lysere ud for franskmanden.
Der skulle dog være flere europæiske storklubber, der har meldt sin interessere i at tilknytte den kontroversielle midtbanekreatør. Herunder Real Madrid, PSG, Juventus, samt to unavngivne Premier League-klubber.
Manchester United skal forsøge at konsolidere sig i top 4-ræset, når de i morgen møder Arsenal på Emirates kl. 13:30 i en direkte dyst om den europagivende fjerdeplads.
Du kan se opgøret på TV3+ og Viaplay.