Premier League

Medier: City vil gøre Haaland til bedst betalte spiller i PL – Se hele top ti her

Flere engelske medier har i løbet af tirsdag berettet, at Manchester City og Erling Haaland er blevet enige om detaljerne i en kontrakt, der vil gøre normanden til den bedst betalte spiller i Premier League.

Erling Haaland Manchester City bedst betalte spillere i Premier Leauge
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ifølge en lang række engelske medier, har Erling Haaland-lejren givet grønt lys til de personlige detaljer i en kontrakt med Manchester City.

Der er dog fortsat flere ting, som mangler at falde på plads inden et skifte fra Dortmund til Manchester City kan blive ført ud i livet for den norske stjerne. Her er der primært tale om betalingen til Dortmund, betalingen til Haalands repræsentanter og de sidste detaljer i kontrakten.

En af de detaljer, der ifølge blandt andre Sky Sports og The Athletic dog er faldet på plads, er Haalands løn.

Her forlyder det sig, at han er blevet tilbudt en ugentlig løn på lige knap 4,9 millioner kroner. Ender skiftet med at blive en realitet, bliver Erling Haaland derfor den bedst betalte spiller i Premier League.

Det skriver det engelske medie The Sun, der har lavet en top ti over de bedst betalte spillere i Premier League.

Se top ti over de bedst betalte spillere i Premier League under reklamen.

De ti bedst betalte spillere i Premier League:

  • Erling Haaland – 4,9 millioner kroner om ugen (2,5 milliarder årligt)
  • Cristiano Ronaldo – 4,3 millioner kroner (2,2 milliarder årligt)
  • Kevin de Bruyne – 3,5 millioner kroner (1,8 milliarder årligt)
  • David de Gea – 3,4 millioner kroner (1,8 milliarder årligt)
  • Jadon Sancho – 3,1 millioner kroner (1,6 milliarder kroner)
  • Raphael Varane – 3 millioner kroner (1,6 milliarder årligt)
  • Romelu Lukaku – 2,9 millioner kroner (1,5 milliarder årligt)
  • Kai Havertz – 2,7 millioner kroner (1,4 milliarder årligt)
  • Raheem Sterling – 2,7 millioner kroner (1,4 milliarder årligt)
  • Paul Pogba – 2,6 millioner kroner (1,4 milliarder årligt)
Medie: Her ender Haaland, Mbappé og Lewandowski

Af listen afsløres det også, hvilke klubber, der får valuta for pengene i Premier league.

Manchester United har således hele fem spillere på listen, mens Manchester City har tre (såfremt Haaland skifter til klubben) og Chelsea har to.

Manchester United kan med en femteplads i Premier League dermed næppe være tilfredse med at have fem af de ti dyreste spillere i landet, mens Liverpool ganske imponerende ligger i tæt konkurrence med Manchester City om at vinde mesterskabet uden at have en eneste spiller på listen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P