Premier League

Tidligere PL-spiller krydser fingre: Håber de henter Eriksen

José Enrique håber, at hans forhenværende klub lykkedes med at hente Christian Eriksen til sommer.

Christian Eriksen Newcastle.
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen har genindtaget fodboldverdenen med storm siden sit comeback.

Med en assist i dommerens tillægstid lørdag, var han med til at sikre Brentford en 1-2-sejr ude over Watford.

Dermed fortsætter han en imponerende tendens, da Christian Eriksen efter sit comeback har vundet samtlige kampe, hvor han er startet på banen – Både på landsholdet og for Brentford.

Interessen for den danske kreatør er derfor også stor, og den bliver nok ikke mindre af, at Christian Eriksens kontrakt med Brentford allerede har udløb til sommer.

En af de mere seriøse bejlere til danskerens underskrift skulle være nyrige Newcastle. Det har fået den tidligere Newcastle-spiller José Enrique til at gå til tasterne på twitter, hvor han skriver følgende:

– Hvis det sker, vil det være stort. Sikke en spiller. Jeg krydser fingre for (emoji, red.), at det sker for Newcastle.

Derudover skriver Newcastle-mediet Chronicle, at de seneste rapporter peger i retning af, at Newcastle-cheferne føler sig mere og mere overbeviste om, at man er i stand til at slå sine konkurrenter i kampen om at hente danskeren.

Brentford-matchvinder: Eriksen den bedste jeg nogensinde har spillet med

Newcastle er dog langt fra den eneste klub, der er blevet sat i forbindelse med Christian Eriksen. Således har den danske manager i Brentford, Thomas Frank, ad flere omgange udtalt, at man håber på at forlænge aftalen med Eriksen.

Derudover skulle også Everton, Tottenham og West Ham være blevet sat i forbindelse med Christian Eriksen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P