Vavro afslører planer for fremtiden: Drømmer om Premier League
FCK's Denis Vavro drømmer sig til Premier League, når han skal videre fra Superligaen.
Denis Vavro har ved flere lejligheder givet udtryk for, at han er glad for at være i F.C. København.
Her har han også udtrykt sit ønske om at blive i hovedstadsklubben når lejeaftalen til sommer løber ud, og tidligere har han ikke været afvisende overfor at blive der i resten af sin karriere.
Men tidligere udtalelser til trods, afslører den slovakiske midtstopper nu, at drømmen er at komme til Premier League – og gerne allerede om et år.
– Jeg er klar til at spille de helt store kampe. Jeg vil gerne spille i Premier League, siger han til Discovery+ og fortsætter:
– Måske om et års tid, hvis jeg bliver her. Hvis der er en mulighed, vil jeg prøve det af. Hvorfor ikke? Nu har jeg prøvet Italien, og det var ikke noget for mig, siger han.
Vavro blev sidst i januar lejet for resten af sæsonen i SS Lazio, og selvom F.C. København ved den lejlighed sikrede sig en købsoption på ham, menes den at være så høj, at det er urealistisk, at københavnerne vil indfri den i første omgang.
Vavro: Mit hjerte banker kun for F.C. KøbenhavnDenis Vavros kontrakt med Lazio løber frem til sommeren 2024. Han har siden sit skifte til FCK spillet samtlige minutter i alle kampe. Her er det blevet til syv clean sheets, et mål og en assist i otte kampe indtil videre.