Medie: Inter vil på rov i Real Madrids overskudslager
Den italienske storklub, Inter, pønser angiveligt på at hente to spillere i Real Madrid i sommerens transfervindue.
Inter er så småt begyndt at se frem mod næste sæson, hvor Real Madrids overskudslager angiveligt skulle friste de forsvarende italienske mestre gevaldigt.
Her melder det italienske medie, CalcioMercato, i hvert fald, at klubben vil forsøge at bringe både Luka Jovic og Dani Ceballos til Milano, når forår bliver sommer.
Det er da heller ikke fordi, at det er blevet til meget spilletid for den serbiske angriber og den spanske midtbanespiller, der står noteret for henholdvis 473 og 104 minutters fodbold i denne sæson.
Inter er i denne sæson nok engang en del af titelkampen i Italien, hvor man i skrivende stund ligger nummer to i Serie A med to point op til ærkerivalerne fra AC Milan.
Laudrup om ny Real Madrid-træner: For risikabelt for Raul nuDog har Inter en kamp i hånden, hvorfor man reelt set selv kan afgøre det italienske mesterskab, hvis man sejrer i de resterende syv kampe i sæsonen.