Medie: Hazard-brødrene kan ende i samme klub
Eden Hazard rygtes væk fra Real Madrid, og ifølge et spansk medie, kan han meget vel ende med at spille på hold med sin bror.
Eden Hazards skifte til Real Madrid har langt fra været den succeshistorie, som mange havde regnet med.
Især skader og dårlig form har været medvirkende til Eden Hazards skuffende ophold i den spanske kongeklub.
Nu skriver spanske Cadena SER, at Eden Hazard meget vel kan gå hen og blive holdkammerat med sin bror efter sommerens transfervindue.
Således skulle Dortmund, hvor Eden Harzards bror, Thorgan Hazard, tørner ud til dagligt, være interesserede i at hente Eden Hazard til klubben.
Ifølge mediet, skifter Eden Hazard væk fra Real Madrid allerede til sommer, og klubben skulle ligeledes også have tilbudt Eden Hazard at finde en ny klub, når sæsonen er ovre.
Vælger den belgiske stjerne at skifte til Dortmund, kan det desuden også komme til at spille en rolle i Real Madrids plan om at hente Erling Haaland til klubben.
Medie: Real Madrid-profil tvivlsom til returbraget mod ChelseaUdover Dortmund, skulle også Arsenal have udvist interesse for den 31-årige venstrekant.
Real Madrid hentede Eden Hazard i Chelsea tilbage i sommeren 2019. Her lyder meldingerne på, at den spanske hovedstadsklub betalte et sted mellem 900 millioner kroner og 1,4 milliarder kroner for belgieren.
Siden Eden Hazards skifte til Real Madrid er det blot blevet til 65 kampe med seks mål og ti assists til følge.