Wilczek langer ud efter Tesfaye: Han burde udelukkes på livstid

Kamil Wilczek mener ikke, at den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, bør have en karriere i politik.

Kamil Wilczek langer ud efter den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kamil Wilczek måtte lægge øre til lidt af hvert, da han i sommeren 2020 skiftede til F.C. København.

Blot et halvt år forinden spillede han for ærkerivalerne fra Brøndby IF, hvor han havde tørnet ud som den helt store angriber-profil i fire år.

Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, kunne heller ikke afholde sig fra at give sin holdning til kende på Twitter, forud for Europa League-kampen mellem FCK og Manchester United tilbage i sensommeren 2020.

–  FCK-United? Jeg kunne aldrig drømme om at håbe de klubber nogensinde vandt en fodboldkamp. Men hvem håber jeg mest på taber? Jeg håber på nederlag til Judas Stage og Kamil Paycheck, skrev Mattias Tesfaye, der i øvrigt selv er AGF-fan.

I et interview med det polske medie Przegladem Sportowym, sætter Kamil Wilczek nu ord på sit skifte og udtalelserne fra Mattias Tesfaye.

– Danmark er et åbent og tolerant land, hvor det i teorien er muligt at gøre, hvad man føler for. Jeg tog en virkelig svær beslutning, og så var denne tolerance totalt fraværende, siger Kamil Wilczek og fortsætter:

– Det blev anset som fair at hade mig, men ingen undrede sig over, hvorfor jeg gjorde det. Selv den danske udlændinge- og integrationsminister lagde et tweet op før vores kamp mod Manchester United.

Claesson medlem af fornem FCK-klub: Kun 30 spillere har tidligere scoret i deres debut – Se dem alle her

Tweetet blev slettet allerede efter 45 minutter, og Tesfaye beklagede efterfølgende. Det er dog ikke nok for Kamil Wilczek, der gerne havde set tweetet få langt større konsekvenser for den danske udlændinge- og integrationsminister.

– Han burde udelukkes fra at stille op til valg på livstid. Han kompromitterede sig selv. Når alt kommer til alt, er han en offentlig figur. Han burde miste sin plads, for det er tilskyndelse til had.

– Jeg er virkelig forstående som person, og følelser i fodbold er normen, men når man ser på det fra et andet synspunkt, så handler det jo bare om, at nogen engang fandt på ideen om, at man ikke må skifte fra klub A til klub B, og så skal jeg forme mit liv i forhold til det princip.

– Hvorfor skulle jeg leve efter regler, som jeg ikke engang ved, hvem der har lavet? Følelser er én ting, men jeg er ikke enig i, at nogen bestemmer over vores valg, lyder det fra Wilczek.

Brøndby-profil om kontraktsituation: Ingen ved, hvordan det ser ud i fremtiden

Kamil Wilczek skiftede i vinterens transfervindue fra FCK til polske Piast Gliwice. Inden da blev det til fire år i Brøndby og halvandet år i FCK.

I Brøndby er den polske angriber noteret for 92 mål i 163 kampe, mens det i tiden i FCK blev til 14 mål i 46 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P