Premier League

Guardiola rygtes som Brasiliens næste landstræner: Se hans svar

Flere udenlandske medier kunne torsdag berette, at Brasilien havde udset sig Pep Guardiola som den næste træner for landsholdet - Pep Guardiola forholder sig til rygterne.

Pep Guardiola kan være fortid i Manchester City og fremtidig landstræner for Brasilien til næste sommer.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Blandt andre spanske Marca og brasilianske Globo, kunne torsdag berette om, at det brasilianske fodboldforbund har udset sig Manchester City-manager Pep Guardiola som den næste landstræner for samba-nationen.

De rygter blev Pep Guardiola spurgt nærmere ind til på fredagens pressemøde forud for kampen mellem Manchester City og Liverpool.

– Jeg er på kontrakt her, og jeg er virkelig glad for at være her. Nu er ikke det rette tidspunkt (til at diskutere den slags, red.). Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, lød det fra City-manageren.

Det lettere kryptiske svar indikerer om ikke andet, at Guardiola selv ikke har hørt fra det brasilianske fodboldforbund.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Ifølge flere medier skulle det brasilianske fodboldforbund have tilbudt Pep Guardiola ti millioner pund om året for at takke ja til tjansen som Brasiliens landstræner. Det svarer til 89 millioner kroner.

Det er dog ikke for pengenes skyld, hvis Pep Guardiola vælger at takke ja til tilbuddet. Han får således angiveligt omkring 150 millioner kroner om året i Manchester City.

Guardiola hyldet af Klopp: Det passer ikke

Der er da også et mismatch i timingen, da Brasiliens nuværende landstræner, Tite, stopper på det brasilianske landshold efter VM 2022 i slutningen af året. Pep Guardiolas nuværende kontrakt med Manchester City løber frem til sommeren 2023.

Skulle Pep Guardiola alligevel ende som brasiliansk landstræner, ville han som udgangspunkt skulle føre Brasilien til Copa America i 2024 og VM 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P