3F Superligaen

Dreyer inden topbrag: Her er opskriften

FC Midtjylland og F.C. København tørner sammen i et vaskeægte topbrag søndag - Anders Dreyer har opskriften på succes for ulvene.

Anders Dreyer har opskriften på succes, når FC Midtjylland og FCK tørner sammen i Superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Når FC Midtjylland og F.C. København tørner sammen søndag, må det alt andet lige betragtes som en mindre finale i kampen om det danske mesterskab.

Forud for kampen har F.C. København et forspring på seks point ned til FC Midtjylland på andenpladsen, og med en sejr til FCK kan forspringet altså komme til at hedde ni point med blot seks kampe tilbage af Superligaen.

FC Midtjyllands hjemvendte offensivprofil, Anders Dreyer, har dog opskriften på, hvordan FC Midtjylland skal sikre sig et godt resultat i topbraget.

– Vi skal finde noget af det frem, som vi viste i anden halvleg mod Silkeborg. Den måde, vi hele tiden pressede og truede deres bagkæde bliver nøglen i vores offensiv, lyder det fra Dreyer til FC Midtjyllands hjemmeside inden han fortsætter:

–  Hvis det lykkes, og vi samtidig står godt defensivt, er jeg sikker på, vi nok skal skaffe et godt resultat.

Udover FC Midtjylland-spillernes præstation på banen, håber Anders Dreyer også, at FC Midtjyllands fans har tænkt sig at rejse med til København.

– Jeg håber, at der kommer en masse en medrejsende Midtjylland-fans i Parken, som vi forhåbentligt kan give en god fest. Det betyder alt at have fansene i ryggen. Både på hjemmebane og udebane har vi brug for deres opbakning, siger Anders Dreyer.

Sviatchenko krydser fingre inden FCK-kamp: Gør alt for at blive klar

Ved FC Midtjylland seneste besøg i Parken var der 34.378 tilskuere, hvilket var det højeste antal til en 3F Superligakamp siden 2009.

FC Midtjylland og F.C. København tørner sammen søndag klokken 18.00 i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P