PSG-spiller er færdig for resten af sæsonen
Leandro Paredes har spillet sin sidste kamp for PSG i denne sæson, oplyser klubben.
Leandro Paredes er færdig for resten af sæsonen, efter han netop er blevet opereret for en skade. Det oplyser PSG på klubbens hjemmeside.
Operationen gik som planlagt, men de nedslående meldinger lyder altså på en to måneder lang pause, inden han kan vende tilbage til grønsværen. Da PSG spiller sin sidste kamp i denne sæson den 21. maj, bliver resten af kampene derfor uden Paredes.
PSG-stjerne åbner nu for mulig fremtid i klubbenDen argentinske midtbanespiller udgik med en skade i søndagens sejr, efter at han tre spillerunder forinden var vendt retur fra en skadespause.
Med PSG ude af Champions League og et forspring på 12 point ned til nærmeste forfølger i Ligue 1, tog PSG derfor konsekvensen og lod 27-årige Paredes operere med det samme.
Leandro Paredes har spillet 15 kampe i Ligue 1 for PSG i denne sæson, mens det er blevet til fem kampe i Champions League. Han kan nu bruge tiden på at tænke frem mod næste sæson.