Hovedaktionær og bestyrelsesformand ramt af blodprop: Slipper for mén
Hovedaktionær og bestyrelsesformand i Brøndby, Jan Bech Andersen, blev ramt af en blodprop - han fortæller nu, at han har det godt.
Jan Bech Andersen oplevede milde sygdomsymptomer tilbage i slutningen af marts, og han valgte derfor at kontakte egen læge.
Bestyrelsesformanden og hovedaktionæren i Brøndby IF fik efterfølgende foretaget en helbredsundersøgelse.
Efter undersøgelsen blev det konstateret, at Jan Bech Andersen havde oplevet en mindre blodprop. Det oplyser Brøndby IF på sin hjemmeside.
Brøndby IF oplyser videre, at Jan Bech Andersen nu har modtaget behandling, og det er den lægelige vurdering, at Jan Bech Andersen ikke vil få fysiske følger eller andre mén.
Jan Bech Andersen fortæller nu selv om forløbet til klubbens hjemmeside.
– For et par uger siden oplevede jeg nogle milde sygdomssymptomer og tog derfor fat i min læge. Det blev konstateret, at det jeg havde oplevet, var en mindre blodprop, som jeg nu modtager noget rutinemæssig behandling for, lyder det fra bestyrelsesformanden og hovedaktionæren.
Ung Brøndby-angriber drømmer stort: Her vil jeg gerne spilleTil trods for den uhyggelige oplevelse, er der som nævnt ikke tale om fysiske følger eller varige mén.
– Jeg har det godt, og jeg er glad for at helbredsundersøgelsen fik afklaret årsagen til mine symptomer, og at lægerne vurderer, at jeg ikke får mén af nogen art.
Brøndby IF oplyser videre, at hverken klubben eller Jan Bech Andersen har yderligere kommentarer.