Så meget samlede de danske landsholdstrøjer ind til Ukraine: Én trøje var klart dyrest
Det danske landshold har doneret næsten 400.000 kroner til UNICEF's indsats i Ukraine, efter at have solgt kamptrøjerne fra testkampen mod Holland på auktion - der var dog én trøje, der indbragte væsentligt mere end de øvrige.
Selvom Danmark tabte testkampen mod Holland i Amsterdam den 26. marts, har der efterfølgende været rigeligt at glæde sig over.
Udover at Christian Eriksen gjorde et fornemt comeback på landsholdet og kvitterede med en scoring, så har kamptrøjerne efterfølgende indbragt en hæderlig sum penge, der nu doneres til UNICEF’s indsats i Ukraine. Det oplyser DBU på sin hjemmeside.
De danske landsholdsspilleres kamptrøjer blev således sat på auktion op til kampen, og DBU har nu fået overblikket over, hvor indbringende auktionen var.
Auktionen af herrelandsholdets unikke trøjer, med det danske, hollandske og ukrainske flag på brystet, endte med i alt at indbringe 396.758 kroner.
Der var dog især én trøje, der indbragte et væsentligt højere beløb end de øvrige kamptrøjer på auktionen – og du gætter nok aldrig, hvilket navn, der er på ryggen af trøjen: Eriksen.
Nedenfor kan du se en liste over de fem trøjer, der blev solgt for de højeste beløb på auktionen – og hvor meget, de blev solgt for.
Dansk landsholdskeeper sætter rekord i EnglandDe fem dyreste landsholdstrøjer fra auktionen
- Christian Eriksen – 145.800 kroner.
- Kasper Schmeichel – 27.500 kroner.
- Joakim Mæhle – 26.004 kroner.
- Kasper Dolberg – 15.502 kroner.
- Andreas Skov Olsen – 15.002 kroner.