Premier League

Chelsea-fans planlægger protest mod mulige nye ejere

Chelseas fans har tænkt sig at protestere mod buddet på klubben fra Ricketts-familien.

Chelseas fans er imod buddet på klubben fra Ricketts-familien.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er tidligere kommet frem, at Chelsea sandsynligvis får nye ejere, inden måneden er omme.

Der er lige nu fire bud på Chelsea tilbage i puljen, men Chelsea-fansene har udset sig et af buddene, som de ikke kan leve med.

Utilfredsheden blandt Chelsea-tilhængerne har dog intet med buddets størrelse eller indhold at gøre, men derimod folkene bag buddet.

Buddet er blevet fremsat af den amerikanske familie Ricketts. Her er det søskendeparret Tom og Laura Ricketts, som også ejer baseballklubben Chicago Cubs, der står bag den potentielle handel.

Artiklen fortsætter under reklamen.

En undersøgelse foretaget af Chelsea Supporters’ Trust viser dog, at hele 77 procent af Chelseas fans er imod buddet og hverken støtter eller har tiltro til buddet fra familien Ricketts.

Det skyldes angiveligt, at offentligheden i 2019 fik adgang til en række emails, hvori familiens overhoved, Joe Ricketts, brugte et islamofobisk sprog.

I de lækkede emails skulle Joe Ricketts angiveligt have benyttet sig af et islamofobisk sprog i perioden 2009 til 2013, inden de altså kom for offentlighedens skue i 2019. Den 80-årige forretningsmand har senere undskyldt.

Joe Ricketts er ikke med i buddet på Chelsea, ligesom han ikke er medejer af Chicago Cubs, men det ser altså ikke ud til at være godt nok for Chelseas fans.

Se videobeviset: Barca i dialog med Chelsea-stjernes agent

Det har nu fået en gruppe Chelsea-fans til at organisere en protest mod Ricketts-familien. En protest, der ifølge Sky Sports finder sted inden lørdagens opgør hjemme mod Brentford i Premier League.

– Som det er lige nu, så er det tydeligt, at vores medlemmer hverken støtter eller har tiltro til buddet fra familien Ricketts, lyder det i en meddelelse fra Chelsea Supporters’ Trust.

– Vores bestyrrelse bliver guidet af vores medlemmer, og derfor tror vi ikke på, at det er i vores medlemmers bedste interesse, hvis valget falder på familien Ricketts’ bud.

Den nuværende Chelsea-ejer, Roman Abramovich, satte Chelsea til salg den 2. marts efter Ruslands invasion af Ukraine.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P