International Fodbold

Ronaldo: Jeg afgør selv min fremtid

Spørgsmålet om Cristiano Ronaldos fremtid på det portugisiske landshold er ofte blevet stillet på det seneste, men nu den 37-årige stjerne, at det er ham selv, der afgør det.

Cristiano Ronaldo bestemmer selv, hvornår karrieren slutter.
Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo og resten af det portugisiske landshold møder tirsdag Nordmakedonien i en afgørende kamp for at komme til VM.

I forbindelse med de mange pressemøder og mediedækningen generelt, har Ronaldo noteret sig særligt ét spørgsmål, som bliver stillet langt oftere end andre for tiden: Hvordan ser hans fremtid ud på landsholdet?

– Jeg er allerede begyndt at se det samme spørgsmål mange gange, sagde Ronaldo på en pressekonference ifølge Manchester Uniteds hjemmeside og fortsatte:

– Det er kun mig, der afgør min fremtid. Ingen andre. Hvis jeg føler for at spille mere, så spiller jeg. Hvis ikke jeg gør, så spiller jeg ikke. Jeg bestemmer, punktum, lød det fra Ronaldo.

Den 37-årige angriber understreger samtidig også, at Nordmakedonien langt fra bliver en walkover.

– Der er altid pres, men vi er forberedte. Vi har virkelig set frem til at spille denne finale.

– Hvis Nordmakedonien er nået så langt, er det fordi de fortjener det.

Pedri laver opsigtsvækkende drømmehold: Cristiano Ronaldo er på toppen

Kampen om at komme til VM mellem Portugal og Nordmakedonien bliver spillet tirsdag aften klokken 20.45.

Hvis Cristiano Ronaldo og resten af det portugisiske landshold kvalificerer sig til VM, er det femte gang, at den 37-årige stjerneangriber er med.

Cristiano Ronaldo er noteret for 115 mål i 185 kampe for det portugisiske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P