3F Superligaen

Det siger holdkammeraterne om Randers FC’s anfører: En kanon ambassadør for klubben

Vito Hammershøy-Mistrati blev i starten af 2022 gjort til ny anfører i Randers FC. Nu fortæller hans holdkammerater, hvorvidt det nye hverv passer til den fleksible midtbanekreatør.

Vito Hammershøy-Mistrati er vellidt som anfører for Randers FC
Foto: Alexander Walther Petersen/campo.dk.

29-årige Vito Hammershøy-Mistrati overtog anførertjansen i januar måned, efter Erik Marxen, der tidligere figurerede som kaptajn, skiftede til FC Nordsjælland.

Nu sætter holdkammeraterne Jacob Ankersen og Lasse Berg Johnson så ord på, hvordan de ser den dynamiske midtbanegeneral Hammershøy-Mistrati i anfører- og lederrollen for Randers FC.

Følsom Hjulmand hylder Eriksen: Jeg er mundlam

Der hersker en generel konsensus om, at den relativt nyslåede anfører har stor respekt blandt holdkammeraterne, mens han ligeledes er en betænksom fyr udenfor banen, der begår sig godt med alle.

Jakob Ankersen

– Selvom han ikke har været anfører så længe, så har det virket som et meget naturligt valg. Han er faktisk ikke den, der råber højest og er mest verbal, men han har en evne til at gå forrest, forklarer den tidligere EfB-kantspiller til campo.dk og supplerer:

– Han har spillet mange kampe, har stået for mange kampafgørende situationer for os, og så er han bare en god fyr, der omgås godt med alle. En kanon ambassadør for klubben, som også er en god kammerat udenfor banens kridtstreger, nuancerer Ankersen, der ikke har mærket ændringer hos Hammershøy-Mistrati, efter han har tilkæmpet sig anførerhvervet.

Ambitiøs Randers-profil drømmer om Serie A

Lasse Berg Johnson

Den norske midtbaneslider, der oftest spiller side om side med Randers-kaptajnen er ligeledes helt sikker på, at Thomas Thomasberg har fundet den helt rette anfører for det kronjyske mandskab.

– Det var helt rigtigt at gøre Vito til anfører. Han har stor respekt i truppen, han kender alle godt og spiller alle kampe for Randers. Udenfor banen er han en fed fyr, der altid tager sig tid til alle, fortæller den norske profil til campo.dk og fortsætter:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app


– Han er måske ikke den, der skriger højest, men han har en autoritet, som gør ham til en god kaptajn. På banen bidrager han meget alsidigt, hvad enten han spiller 10’er eller længere nede på banen, hvor boldene skal erobres og der skal tackles. Det er rart at spille med Vito, og vi har en god spillerrelation sammen, slutter han til campo.dk.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P