Qatar-kritisk tysk landstræner: Det må ikke altid handle om penge
Den tyske landstræner Hansi Flick er bestemt ikke imponeret over, at FIFA har tildelt Qatar værstsskabet for VM-slutrunden i år. Alligevel går han ikke ind for et boykot.
Tyskland var det første landshold, der kvalificerede sig til den kommen VM-slutrunde, da de den 11. oktober sikrede sig førstepladsen i den europæiske kvalifikationsgruppe J.
Dagen efter fulgte Danmark som vindere af gruppe F, og i skrivende stund er i alt 19 af de 32 endelige VM-hold fundet, og de kan allerede begynde at booke flybilletter til Mellemøsten, for det er nemlig noget kontroversielt Qatar, der i år er blevet tildelt VM-værtsskabet, og det er den tyske landstræner ikke begejstret over.
– Det må ikke altid handle om penge. Vi har for nyligt haft VM i Rusland, Vinter-OL i Beijing og VM i Qatar til november, og der har altid været megen kritik. Derfor siger jeg; Vi er nødt til at tænke over de lande, hvor vi holder store sportsbegivenheder og definere endnu flere bindende kriterier, siger Hansi Flick ifølge tyske Stern.
Det er blandt andet Qatars forhold – eller mangel på samme – til flere menneskerettigheder, der har rejst kritikken mod det lille land på den arabiske halvø, alligevel ser Hansi Flick ikke et decideret boykot som en reel løsning.
– Det ville ikke hjælpe folk i Qatar. Vi vil deltage og så sende signaler. Det tror jeg, er mere effektivt. Generelt er boykot vanskelige, og selv ikke-statslige organisationer rådgiver imod dem.
– VM i Qatar ville blive spillet uanset. Nu er det vigtigere at sikre, at de fremskridt der sker i Qatar er blivende og at der sker yderligere fremskridt. For mange atleter er VM et karrieremæssigt højdepunkt – det ville man fratage dem med en boykot, lyder det videre fra den tyske landstræner.
Hjulmand: Stadig en stor hurdle i PortugalKritkken fra Flick er mestendels rettet mod det internationale fodboldforbund FIFA, som til gengæld også får roser med på vejen for deres udelukkelse af det russiske landshold, efter Ruslands præsident Vladimir Putin har indledt en invasion på nabolandet Ukraine.
– Jeg synes, at det er symbolsk rigtigt, men jeg tror jeg ikke, at Putin blive berørt af det. Indtil videre har ikke engang markante økonomiske sanktioner været i stand til at stoppe ham.
Van Gaal før Danmark: Der er opstået et nyt element at tage højde for– Jeg er ked af det, på vegne af de atleter, der nu er ekskluderet for turneringer, for det er Putins krig og ikke deres, men i øjeblikket er der ikke andre muligheder, lyder det fra Flick.
Flick og det tyske landshold møder lørdag Israel i en træningskamp.