Piqué med kæmpe milepæl: Du føler dig gammel
Gerard Piqué har spillet 600 kampe for FC Barcelona - en milepæl, der både gør ham stolt og får ham til at føle sig gammel.
Det er de færreste, der kan prale af at have spillet 600 kampe for samme klub.
Gerard Piqué er dog en af de få, der har rundet sin kamp nummer 600 for samme klub. Det skete søndag den 13. marts, da FC Barcelona vandt med 4-0 hjemme over Osasuna.
– 600 kampe er et vigtigt antal. Du føler dig gammel, men min karriere har været som en drøm. Hvis de havde sagt til mig, dengang jeg spillede på ungdomsholdet, at jeg ville opnå 600 kampe i Barca, vil jeg have været 100 procent for det, siger han i et interview på klubbens hjemmeside.
Gerard Piqué står nu noteret for 602 kampe for FC Barcelona, og for mindre end to måneder siden fyldte han 35 år. Alligevel er han ikke klar til at lægge støvlerne på hylden lige foreløbigt.
– Det har været drømmerejse for mig, og jeg håber, at jeg kan blive ved så længe som muligt – jeg vil spille og hjælpe klubben. Jeg håber ikke, at rejsen slutter endnu, jeg vil fortsætte. Jeg er virkelig stolt.
Hvis Piqué holder sig til planen om at fortsætte i klubben, kan han meget vel se frem til at danne par med danske Andreas Christensen i midterforsvaret, efter vedvarende rygter han sendt den danske stopper til Barca på en fri transfer til sommer.
Det er dog ikke sin potentielt fremtidige makker i midterforsvaret, som Piqué bliver forholdt til i interviewet, men derimod en forhenværende:
– Puyol er som en bror. Han bød mig velkommen og tog imod mig med åbne arme, og vi havde et fantastisk forhold lige fra starten. Vi komplimenterede hinanden virkelig godt, og udgjorde et fremragende makkerspar i midterforsvaret. Hvis ikke han var blevet skadet, havde vi spillet sammen i længere tid, lyder det fra Piqué.
Barca-talent har afvist Guardiola og Manchester CityGerard Piqué vendte retur til FC Barcelona tilbage i 2008. Hans nuværende kontrakt løber til sommeren 2024, og han vil på det tidspunkt være fyldt 37 år.