3F Superligaen

OB-cheftræner om nedrykningsspillet: Det er en helt ny liga

OB kan se frem til at spille nedrykningsspil i Superligaen resten af sæsonen, og cheftræner Andreas Alm beskriver det som en helt ny liga.

OB er en del af nedrykningsspillet i Superligaen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB er efter Superligaens første 22 runder havnet i den nederste halvdel af tabellen, og derfor byder resten af sæsonen på nedrykningsspil for fynboerne – eller kvalifikationsspil, som det formelt bliver kaldt.

Selvom modstanderne i nedrykningsspillet ikke er nye, beskriver OB’s cheftræner, Andreas Alm, de sidste ti kampe som en helt ny liga.

– Vi har bragt os selv i en situation, hvor den står på Kvalifikationsspil, og det bliver som en ny liga. Det er fodboldkampe som altid, men det er en anden liga, fordi der er så mange indbyrdes opgør mellem få klubber. Der er er to ud af seks, der rykker ud, så det handler om, at vi skal være blandt de fire øverste pladser, siger cheftræneren til OB’s hjemmeside.

OB går ind til nedrykningsspillet uden en eneste sejr i Superligaen i 2022, og senest kulminerede det med et nederlag ude mod Vejle Boldklub.

– Vi skal have fokus på os selv, og vi skal selvfølgelig forsøge at vinde så mange kampe som muligt. Ser man på, hvordan holdene har klaret sig indbyrdes her i slutspillet, så er det jævnbyrdigt, men uden der er et egentligt mønster.

– Et hold som Vejle har været gode hjemme, og de har hentet 13 ud af 15 mulige point på hjemmebane mod os andre fra Kvalifikationsspillet, mens de på udebane har nul point mod de fem samme hold. Så det bliver dynamisk, og de indbyrdes kampe bliver vildt afgørende, lyder det fra Andreas Alm.

Ærlig OB-kaptajn: En dårlig præstation – hele vejen rundt!

OB ligger lige nu side om side med FC Nordsjælland på niendepladsen i Superligaen med 21 point i 22 kampe. Afstanden ned til nedrykningsstregen er svundet ind til fem point, og der er dermed lagt op til et nervepirrende nedrykningsspil for den fynske traditionsklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P