Superligaekspert: Disse spillere forlader nok FCK til sommer
Superligaekspert på TV3 Sport Poul Hansen mener, at hele seks spillere formentlig vil forlade FCK til sommer, fordi de blandt andet ikke spiller nok.
F.C. København har været de suverænt bedste i Superligaen, siden forårssæsonen blev skudt i gang.
Det skyldes især en bred og kvalitetsdygtig trup, som cheftræner Jess Thorup har fået samlet sig efter et succesfuldt januar transfervindue. De mange nye tilgange kan dog samtidig også betyde, at flere spillere kan blive nødsaget til at forlade hovedstadsklubben til sommer.
Islandsk FCK-talent: Elsker at hjælpe mine holdkammeraterIfølge superligaekspert på TV3 Sport Poul Hansen, så er der især seks spillere, som han mener ikke vil være at finde i F.C. København i den nye sæson.
– Hvis man ser bort fra de unge, og du tager topspillerne, så vil jeg sige Kalle Johnnson. Peter Ankersen tror jeg også ligger der, hvor han spiller for lidt, og Oviedo, er også helt oplagt.
– Så er jeg også i tvivl om Lukas Lerager, for hvis ikke han kommer ind og spille fast, og han har jo været landsholdsspiller, så skal han vel også væk. Jens Stage tror jeg også fordi, at de kan få nogle penge for ham, og der har tidligere været interesse. Så tror jeg også Luther Singh, som jo er købt ind, men ikke spiller. Det er sådan de mest oplagte, der simpelthen forsvinder, siger Poul Hansen til TV3 Sport.
Ex-FCK’er kan sagtens se sig selv vende hjem: Jeg elsker KøbenhavnEfter grundspillets sidste runde fører F.C. København Superligaen med 48 point. Her har københavnerne seks point ned til FC Midtjylland på andenpladsen og otte point ned til Brøndby IF på tredjepladsen.
FCK’s næste kamp er søndag den 3. april, når de møder AaB på Portland Park i den første kamp i Mesterskabs slutspillet.