OB-profil udtaget til afgørende VM-kvalifikationskampe
Issam Jebali er blevet udtaget til det tunesiske landshold, hvor han skal være med til at spille Tunesien til VM.
Issam Jebali var i januar måned med Tunesien ved Africa Cup of Nations, og nu er OB-profilen blevet indkaldt til landsholdsopgaver endnu en gang. Det oplyser OB på sin hjemmeside.
Tunesien spiller således to afgørende VM-kvalifikationskampe mod Mali, efter at have vundet deres kvalifikationspulje foran Ækvatorialguinea, Zambia og Mauretanien.
Hvis Tunesien ender med at slå Mali over de to kampe, kan de se frem til at spille VM i Qatar til november.
VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022Den første kamp mellem Tunesien og Mali spilles den 25. marts, og returopgøret spilles allerede fire dage senere i Tunesien.