Europæisk Fodbold

Galatasaray-fans gør FCK-fans kunsten efter – men på det rigtige hotel

En gruppe Galatasaray-fans mødte op ved Barca-spillernes hotel, hvor de affyrede fyrværkeri for at forstyrre spillernes nattesøvn.

Galatasaray-fans affyrede fyrværkeri, ligesom FCK's fans, for at vække FC Barcelonas spillere inden opgøret mellem de to klubber i Europa League.
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Flere medier har tidligere torsdag skrevet om, hvordan FCK-fans ved hjælp af fyrværkeri forsøgte at vække PSV-spillerne fra deres nattesøvn på deres hotel i København, forud for opgøret mellem FCK og PSV torsdag aften i Parken.

Det lykkedes dog ikke, da FCK-fansene var troppet op foran det forkerte hotel.

FCK-fans ville vække PSV-spillere med fyrværkeri – Var det forkerte sted

Nu har den spanske journalist, Albert Rogé, delt en video på Twitter, hvor en gruppe Galatasaray-fans affyrer fyrværkeri for at forstyrre FC Barcelonas nattesøvn – forskellen på de to fangrupperingers forsøg er dog, at Galatasaray var troppet op foran det hotel, hvor torsdagens modstandere rent faktisk holder til.

Om Barcelona-spillerne rent faktisk vågnede og dermed blev forstyrret i nattesøvnen vides ikke.

Galatasaray og FC Barcelona spiller torsdag returopgøret i Europa League klokken 18.45. Den første kamp endte 0-0.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P