Fire Real Madrid-stjerner har kontraktudløb: Sådan ser deres fremtid ud
Luka Modric, Gareth Bale, Marcelo og Isco har alle kontraktudløb til sommer, og Football Espana mener at vide, hvad der skal ske med tre af dem.
Man skal ikke mange år tilbage, før Real Madrid-fans ville have tabt underkæben over at høre, at Luka Modric, Gareth Bale, Isco og Marcelo alle står med kontraktudløb til sommer.
Tiderne er dog skiftet, og navnenes størrelse og betydning er ikke, hvad de har været engang.
Real nød afslappende Mallorca-tur og sluttede med Benzema-showIkke destomindre er det realiteten, at de alle fire står med kontraktudløb til sommer. Derfor skal Real Madrid tage stilling til, hvad der skal ske med de forskellige spillere.
Nu skriver mediet Football Espana, at de ved, hvad der skal ske med Real-stjernerne.
Her skulle Real Madrid angiveligt forsøge at forlænge kontrakten med Luka Modric, der trods sine 36 år fortsat præsterer på øverste hylde og er et fast navn på holdkortet.
Barca snupper imponerende rekord fra Real MadridDet samme kan ikke siges om Gareth Bale og Isco, der begge skulle være på vej væk fra klubben.
Det efterlader 33-årige Marcelo, der ifølge Football Espana fortsat er et spørgsmålstegn for Real Madrid – og som endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske med den tekniske venstreback.