Medie: Saudiarabere smider gigantisk bud på Chelsea
Et saudiarabisk konsortium har angiveligt budt på Chelsea.
Der sker meget omkring Chelsea for tiden, hvor klubbens ejer, Roman Abramovich, tidligere oplyste, at klubben er til salg.
Samtidig har Abramovich fået fastfrosset sine aktiver, hvilket altså blandt andet er Chelsea.
Derfor må klubben lige nu ikke tjene penge på ting såsom merchandise og billetter, og Chelsea er generelt omgivet af stor uvished for tiden.
Derfor er det også interessant, at flere engelske medier nu beretter om, at et saudiarabisk konsortium skulle have smidt et bud på klubben.
Boris Johnson siger stop til Chelsea-slagsange: Det er totalt upassende!Der er her tale om Saudi Media Group, der er den største mediekoncern i mellemøsten, som skulle have budt 2,7 milliarder pund, hvilket svarer til omkring 24 milliarder kroner.
Udover investeringsmuligheden i sig selv, så skulle ejeren af Saudi Media Group, Mohamed Alkhereiji, være Chelsea-fan – og samtidig ivrig efter at overtage klubben hurtigst muligt.