3F Superligaen

AGF kæmper med mentaliteten: Hvis ikke den er der mod Brøndby, så ser det skidt ud

AGF-profilen Nicolai Poulsen peger på en skidt mentalitet som en af årsagerne til udfaldet af de tre første kampe i sæsonen - han forventer dog, at mentaliteten ikke er et problem mod Brøndby.

AGF's Nicolai Poulsen forventer en ændring af mentaliteten inden kampen mod Brøndby i Superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har haft et alt andet end imponerende forår indtil videre.

Efter at have mødt de tre nederste hold i tabellen i forårets tre første kampe i Superligaen, er det blevet til en samlet pointhøst på tre point for AGF.

Senest tabte ‘De Hviie’ hjemme med 2-3 mod FC Nordsjælland, og chancen for at spille sig i top seks er nu mikroskopisk.

Søndag skal AGF så forsøge at rejse sig, når man for første gang i 2022 møder en modstander, der ligger højere placeret i tabellen end AGF.

AGF’s Nicolai Poulsen fortæller i et interview forud for kampen, at mentaliteten indtil videre ikke har været dér, hvor den skal være. Det forventer han dog ikke bliver et problem mod Brøndby, hvor han regner med, at mentaliteten kommer helt af sig selv.

– Ja, helt sikkert. Hvis det ikke gør det, så er vi rigtig skidt stillet. Og forventningen fra mig er også, at der kommer en trodsreaktion på dét, vi leverede mod FC Nordsjælland, der slet ikke var okay, siger Nicolai Poulsen til Aarhus Stiftstidende.

Frustreret AGF-profil om dårlig periode: Ikke første gang vi er i gang med det her show

Kampen mellem AGF og Brøndby bliver spillet søndag klokken 16.00 på Brøndby Stadion.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P