Sviatchenko inden topbrag mod FCK: De ser rigtig stærke ud
FC Midtjyllands anfører, Erik Sviatchenko, mener, at F.C. København ser rigtig stærke ud forud for opgøret mellem de to klubber søndag.
FC Midtjylland rundede efteråret af med pointtab efter pointtab, og forårssæsonen startede ikke meget bedre.
Derfor har FCK overhalet FC Midtjylland i tabellen, efter at have fået det maksimale antal point ud af de første tre kampe i Superligaen i foråret.
Søndag møder de to mandskaber så hinanden i et vaskeægte Superliga-topbrag.
– På papiret har FCK jo gjort rent bord og ikke lukket nogle mål ind, så de ser rigtig, rigtig stærke ud. Men vi har også set deres kampe, og det er ikke fordi, der ikke er muligheder, siger Erik Sviatchenko til campo.dk og fortsætter:
– Isoleret set, så har vi fået fire point og de har fået seks point i de seneste to kampe – så er det heller ikke værre. Og så er det er klart, at når vi har en ambition om at vinde det danske mesterskab, så vil man gerne ligge nummer ét. Men det handler om at ligge der til sidst.
Erik Sviatchenko har i løbet af foråret set nogle klare styrker hos FCK. Noget, som man er opmærksom på i FC Midtjylland.
– FCK er enormt gode på deres boldspil, de er blevet dygtige til at spille i mellemrum. Hvis vi lukker ned for det, så synes jeg, vi har et fint udgangspunkt for at gøre ondt på dem den anden vej, hvor vi har en masse fart. Jeg tror, det bliver en enormt spændende kamp, siger Erik Sviatchenko.
Bo Henriksen om mulig Dreyer-retur: Ikke en spiller vi siger nej tilKampen mellem FC Midtjylland og F.C. København bliver spillet søndag klokken 18.00 på MCH Arena.
Du kan se interviewet med Erik Sviatchenko øverst i artiklen.