Rasmus Falk efter vild kamp: Det kan ingen andre danske hold gøre
Rasmus Falk mener ikke, at der er andre danske hold, der kunne have leveret en præstation som FCK's mod PSV torsdag.
FCK spillede torsdag særdeles en underholdende kamp mod PSV i Conference League.
Kampen endte 4-4, og FCK var foran hele tre gange undervejs. Især første halvleg bød på imponerende fodbold fra det danske mandskab, hvor man reelt set kunne have lukket kampen – det til trods for, at PSV var favoritter forud for kampen.
86 FCK-fans anholdt efter PSV-kampSelvom det endte med et uafgjort resultat for F.C. København i Holland, så er en af klubbens profiler, Rasmus Falk, ikke bleg for at ytre, at ingen andre danske hold kunne have leveret en sådan præstation.
– Det vi laver i går (torsdag, red.), er der ikke andre danske hold, der kan lave på den måde. Det er bare facts. Vi er mange, der har spillet mange af de kampe og kender lidt til tempoet, og ved også lidt, hvilke mekanismer, der er på spil i de kampe. Det er nogle anderledes kampe, og dem har vi spillet mange af, siger han til Copenhagen Sundays.
FC Midtjylland tabte da også med 3-0 ude mod netop PSV tidligere på sæsonen, så måske Rasmus Falk har en pointe.
Netop FC Midtjylland er søndagens modstander for FCK, når der spilles topbrag i Superligaen. Rasmus Falk fortæller, at det er en vigtig kamp, og at fokus nu er på FC Midtjylland.
– Det er den, det handler om nu. Det er en af de vigtigste kampe. Vi har været gode i starten af sæsonen, og når vi ikke har været gode, har vi stadig fået resultatet. Så det handler om at vinde og få point, og så skal vi bare tage der over med et smil på, lyder det fra Rasmus Falk.
Kampen mellem FC Midtjylland og F.C. København bliver spillet i Herning søndag klokken 18.00.