3F Superligaen

Bo Henriksen om mulig Dreyer-retur: Ikke en spiller vi siger nej til

FC Midtjyllands cheftræner, Bo Henriksen, fortæller i et interview med campo.dk, at han gerne tager imod Anders Dreyer, hvis han skulle være en mulighed for midtjyderne.

FC Midtjyllands cheftræner, Bo Henriksen, fortæller, at hvis Anders Dreyer er en mulighed, så siger han gerne "ja tak."
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Anders Dreyer har været et interessant navn i den danske presse de seneste dage, hvor han har været sat i forbindelse med en retur til den danske Superliga grundet hele situationen omkring Ruslands invasion af Ukraine.

Muligheden for en Dreyer-retur til Superligaen er opstået, fordi FIFA helt ekstraordinært har valgt at åbne et transfervindue, så spillere kan forlade Rusland.

Derudover meldte den danske offensivspillers klub, Rubin Kazan, tidligere på fredagen ud, at Dreyers kontrakt er blevet suspenderet indtil sommer, hvilket også åbner op for, at den tidligere FC Midtjylland-spiller kan være på vej videre.

Dreyers kontrakt suspenderet i Rubin Kazan

I den forbindelse har campo.dk interviewet FC Midtjyllands cheftræner, Bo Henriksen, da midtjyderne er blandt bejlerne til den nuværende Rubin Kazan-spiller, hvis han vil vende hjem til Danmark.

– Der er jo rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, for at det kan lade sig gøre, men det er da klart, at det er da ikke en spiller, som vi vil sige nej til, hvis han dumper ind, for han kan jo gøre en forskel, og det ved alle jo.

– Det er også en spiller, som startede sæsonen hos os, og gjorde sig fortjent til sit store skifte. Så selvfølgelig, hvis han var en mulighed, så tager vi imod den, fortæller Bo Henriksen til campo.dk.

Resten af interviewet med FCM’s cheftræner kan du høre øverst i artiklen.

Et skifte hjem til Superligaen kan dog i øjeblikket se svært ud.

Campo.dk kunne nemlig tidligere fredag fortælle, at selvom FIFA har åbnet et helt ekstraordinært transfervindue, så er det faktisk slet ikke muligt for de danske spillere i Rusland, at skifte hjem til Danmark, da Divisionsforeningen først skal godkende, at superligaklubberne må benytte sig af muligheden. Hvorfor kan du læse meget mere om her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P