International Fodbold

Medie melder om snarlig afgørelse: Kun to klubber i spil for Haaland

Erling Haaland er blandt de hotteste navne i international fodbold i disse dage. Normanden ventes af skifte Dortmund ud med en klub på en større adresse allerede til sommer, og ifølge The Athletic træffer han sin beslutning indenfor de næste par uger.

Erling Haaland Dortmund Real Madrid Manchester City
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern München, Manchester United, FC Barcelona, Chelsea og Juventus får alle en lang næse.

Alle fem klubber er nemlig tidligere meldt interesserede i norske Erling Haaland, men ifølge The Athletic er der kun to klubber tilbage i kapløbet om nordmandens underskrift, og det er Real Madrid og Manchester City.

Det er efterhånden alment kendt, at der er en frikøbsklausul i Haalands kontrakt, og at de to klubber således kan købe angriberen fri af sin kontrakt med Dortmund for 75 millioner euro eller cirka 550 millioner kroner.

Det normalt meget troværdige medie mener desuden at vide, at Haaland træffer sin beslutning indenfor ’de næste par uger’.

Mens Real Madrids drømmer om et scenarie, hvor de henter Kylian Mbappé gratis i PSG denne sommer og venter med at hente Haaland til næste sommer, hvor Karim Benzemas kontrakt udløber på Bernabeu, så kan Manchester City tvinge spanierne til at ændre strategi.

Risiko for milliarder: Haalands skadeshistorik tegner et dystert billede

Real Madrids drømmescenarie braser sammen, hvis Manchester City får held med at overtale normanden, hvis far spillede i den blå del af Manchester i årene fra 2000 til 2003, til at skifte til engelsk fodbold, og derfor skulle de spanske giganter arbejde med en ’better safe than sorry’-model, der sender Haaland til den spanske hovedstad allerede denne sommer.

Der har tidligere været meldinger om, at Haalands repræsentanter holder møde med FC Barcelona og Bayern München, men The Athletic mener at disse samtaler reelt er udsigtsløse.

Erling Haaland har siddet ude med en skade i Dortmunds seneste fire kampe i Bundesligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P