
Kæmpe drop i AGF-målet: Se klippet her
Jesper Hansen lavede en sjælden fejl, da han med et kæmpe drop bragte FC Nordsjælland på 1-1.

Kampen mellem AGF og FC Nordsjælland blev fløjtet i gang på Ceres Park mandag klokken 19.00.
Efter 19 minutters spil kunne AGF’s Albert Grønbæk bringe hjemmeholdet i front med 1-0, men det er næppe det mål, der kommer til at blive snakket om i pausen eller efter kampen.
Det bliver derimod FC Nordsjællands mål til 1-1 efter en halv times spil, hvor Jesper Hansen så decideret dårlig ud i situatioen.
Efter et indlæg ind i AGF-feltet, endte bolden ved Jesper Hansen, der på mærkværdig vis formåede at dirigere bolden ind i eget mål – bolden havde ellers ikke retning mod netmaskerne.

Et sjældent og ukarakteristisk drop fra den erfarne keeper, der kan ende med at koste AGF’s drømme om top seks og slutspillet.
Du kan se klippet af droppet øverst i artiklen.