3F Superligaen

Jesper Hansen efter kæmpedrop: Det er jeg rigtig ked af

Jesper Hansen droppede fælt ved målet til 1-1 i kampen mellem AGF og FC Nordsjælland.

Jesper Hansen droppede fælt ved FC Nordsjællands udligning til 1-1 i Superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF tabte mandag med 2-3 hjemme mod FC Nordsjælland.

Der er mange overskrifter fra kampen, hvor AGF’s drømme om top seks nærmest er umuliggjorte, FC Nordsjælland vandt efter 13 kampe uden sejr og David Nielsens rolle som cheftræner i AGF er kommet under beskydning.

Målmandsdrop i begge ender: AGF smed sejren og drømmen om top seks

En anden stor overskrift fra kampen er dog, at Jesper Hansen så meget, meget skidt ud ved FC Nordsjællands mål til 1-1, hvor han efter et indlæg blev noteret for et selvmål, da han dirigerede bolden ind i eget net.

TV3 Sport spurgte efter kampen Jesper Hansen inden til droppet.

– Den er klokkeklar, desværre. Den er jeg selvfølgelig dødtræt af. Men så må man mentalt komme videre i kampen, og vi kommer jo på 2-1 af en lille fejl fra den anden Hansen nede i det andet mål.

– Det sker, og det koster. Det ser vi i dag, og vi har også set det tidligere i det her forår. I dag var det mig og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, og jeg har allerede undskyldt til alle drengene. Den tager jeg på min kappe og så må vi videre, siger AGF-keeperen til TV3 Sport.

Kæmpe drop i AGF-målet: Se klippet her

Jesper Hansen ærgrer sig dog ikke kun sin egen rolle og den store brøler til 1-1.

– Vi smider det igen væk i anden halvleg, så det er totalt skuffende.

– Jeg havde håbet på bedre forsvarsspil før kampen, men igen synes jeg, det er tvivlsomt, og de (FC Nordsjælland, red.) kommer for let til deres mål. Så det skal vi selvfølgelig forbedre.

– Der er nogle beslutninger på banen, hvor vi mister bolden for nemt og sætter os selv under pres. Så gør vi det bare svært for bagkæden at forsvare, fordi vi kommer i dumme situationer. Vi sætter os selv under et gevaldigt pres ved at miste bolden for nemt.

Jesper Hansen fortæller videre, at han ærgrer sig over AGF’s manglende pointhøst i de første tre kampe i Superligaen i 2022.

– Vi havde ikke regnet med, at vi skulle stå her med kun en enkelt sejr efter de første tre kampe. Vi må kigge indad og erkende, at det ikke har været godt nok.

Dagens resultat betyder, at AGF nu skal hente fem point på Randers FC i løbet af de næste to kampe, hvis de skal med i top seks og mesterskabsspillet.

Du kan se klippet af interviewet med Jesper Hansen øverst i artiklen, og du kan læse en artikel med et klip af droppet HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P