
Vavro-kasse kåret til månedens mål
Denis Vavros frisparksmål mod Viborg FF er blevet kåret til månedens mål i 3F Superligaen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Denis Vavro har gjort et imponernede indtryk i Superligaen efter sin tilbagevenden til FCK, og måske lettere uventet kan den stærke midtstopper nu prale af at have scoret månedens mål i Superligaen.
FCK-stopperen overraskede således de fleste med sin frisparksperle mod Viborg FF den 27. februar, der nu er blevet kåret til månedens mål i Superligaen i februar.

Denis Vavro har i dén grad bidraget til, at F.C. København nu indtager førstepladsen i Superligaen, og han er selv blevet noteret for et assist og et mål i sine første to kampe.
Du kan se målet i klippet øverst i artiklen.