Ukrainsk spiller får ophævet kontrakten med russisk storklub
Yaroslav Rakitskiy har efter eget ønske fået ophævet sin kontrakt med russiske Zenit.
Yaroslav Rakitskiy har det seneste stykke befundet sig i en svær situation, da han som ukrainer har været på kontrakt i den russiske storklub Zenit.
Det har medført, at han nu har fået ophævet sin kontrakt med klubben efter eget ønske. Det meddeler Zenit på klubbens hjemmeside.
– Yaroslav Rakitskiy har bedt om at få ophævet sin kontrakt, og dette ønske har klubben valgt at efterkomme, skriver Zenit.
Russisk stjerne svarer igen efter hård kritik: Sæt Jer i kø!I forbindelse med den nu ophævede kontrakt benytter Zenit lejligheden til at takke Yaroslav Rakitskiy, som nåede at blive russisk mester med klubben tre gange.
– Klubben og fansene vil gerne sige tak til Yaroslav Rakitskiy for hans tid her, og vi anerkender den professionalisme og passion, som han har udvist her. Vi ønsker Yaroslav og hans familie og venner alt det bedste, skriver Zenit således.
FIFPro med opfordring: Lad spillere i Rusland ophæve kontrakterDen 32-årige midtstopper skiftede fra ukrainske Shakhtar Donetsk til Zenit tilbage i januar 2019. Det er sidenhen blevet til 108 kampe, hvor han er noteret for syv mål og 15 assist.