Premier League

Medie: Ancelotti kan blive næste manager i Manchester United

Mauricio Pochettino er fortsat favorit til at blive den næste Manchester United-manager, men Carlo Ancelotti bliver nu også bragt på banen som en mulig afløser.

Real Madrid-træneren Carlo Ancelotti er et emne i Manchester United
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Carlo Ancelotti er blevet meldt ind i spillet som den næste Manchester United-manager. Det skriver The Times.

Selvom The Times beretter, at den nuværende Real Madrid-træner altså er et muligt bud til at overtage Manchester United fra Ralf Rangnick, skulle han stadig befinde sig under Mauricio Pochettino, Erik ten Hag og Luis Enrique på ønskelisten hos den engelske storklub. Ender det dog ikke med en aftale med en af de tre, kunne det meget vel gå hen og blive 62-årige Carlo Ancelotti i stedet.

Især Ancelottis forhold til United-legenden Sir Alex Ferguson menes at spille en afgørende rolle. Det kræver dog, at italienerens fremtid ikke fortsat skal være på Santiago Bernabeu i Real Madrid.

Officielt: Abramovich sælger Chelsea

Derfor bliver der nu også spekuleret i, at Pochettino tager til den spanske hovedstad for at afløse Ancelotti, som dermed vil være fri til at tage turen til England.

Manchester Uniteds trænersæde bliver ledigt til sommer, når den nuværende konstituerende manager, Ralf Rangnick, forlader stillingen for i stedet at varetage en stilling som konsulent hos ‘de røde djævle’.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P