OB’s nye australier: Jeg er hverken den stærkeste eller hurtigste, men jeg kan kæmpe!
OB har forstærket sig med 20-årige Joel King, der kommer til fra australske Sydney FC. Han ser særligt frem til at begå sig i europæisk fodbold i fremtiden, hvor han særligt peger på tempoet som den helt store forskel.
OB har hentet den 20-årige australske landsholdsspiller, Joel King, der kommer til fra A-League-holdet Sydney FC. Han har haft en solid opstart i klubben, hvor han både er blevet taget godt imod af holdkammeraterne, mens han har fået lov til at få minutter i benene.
– Jeg har fået en god opstart i klubben. Alle har taget godt imod mig, så nu glæder jeg mig bare til at komme igang og spille i Danmark. Jeg vil gerne prøve at lære noget dansk, selvom det nok vil tage lidt tid. Heldigvis snakker vi generelt engelsk i klubben, fortæller Joel King til campo.dk på OB’s sidste dag på træningslejren i Tyrkiet.
LÆS OGSÅ: 👇👇
Fodbolddirektør og Alm udviklede svensk topspiller: Godt match med Premier League
Den australske venstreback har spillet to træningskampe for de stribede, hvor det i alt er blevet til små 80 minutter. Særligt den sidste testkamp mod ukrainske FC Zorya var en kamp, hvor han følte det markant højere tempo, end det han har været vant til i den hjemlige australske liga. Det er et europæisk niveau, han håber, at kunne levere på i fremtiden for OB.
– Generelt set er det lidt hurtigere tempo og niveau med til at give en god stejl læringskurve. For der er meget jeg skal lære endnu, men jeg ser meget frem til at komme ordentligt igang, nuancerer han.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
LÆS OGSÅ: 👇👇
Stolt OB-kaptajn: Det er attraktivt at spille for klubben
Den nyslåede OB’er sætter desuden et par sætninger på, hvilke forcer han bibringer til klubben og hvad han gerne vil oparbejde.
– Jeg er en god teamplayer, og så er jeg god på bolden. Jeg er ikke specielt hurtig eller stærk, men har stor løbevillighed, forklarer King, der har en fortid som central forsvarsspiller, men nu figurerer som venstreback.
– Jeg skal desuden blive en endnu bedre defensivspiller, mens mine afleveringer, særligt de lange og skærende af slagsen, kan blive bedre, slutter han til campo.dk.
Joel King kan få sin officielle debut for Odense Boldklub, når de i aftenens sene kamp møder F.C. København i Parken. Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay med kampstart klokken 18:00.