Europæisk Fodbold

Randers FC scorede, men var langt fra sensationen mod Leicester City

Torsdag aften stod Randers FC over for Premier League-klubben Leicester City i 1/16-finalerne i Conference League. Det skulle vise sig at blive en særdeles hård modstand for danskerne.

Vito Hammershøy-Mistrati scorede på King Power Stadium, men det var langt fra nok for Randers FC
Vito Hammershøy-Mistrati scorede på King Power Stadium, men det var langt fra nok for Randers FC. Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Torsdag aften ventede der Randers FC en utrolig vanskelig opgave, da kronjyderne på King Power Stadium bragede sammen med Leicester City, der havde både Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard med fra start.

Her lignede det på forhånd David mod Goliat i Conference League, da superligamandskabet tørnede sammen med et modstanderhold fra Premier League.

Det begyndte da heller ikke specielt godt for det danske mandskab, som efter 23 minutter måtte se Wilfred Ndidi bringe værterne foran med 1-0.

Kort før pausen lurede sensationen så pludseligt, da den nyudnævnte Randers-anfører, Vito Hammershøy-Mistrati, efter et gennemspillet angreb bragte balance i regnskabet og med en flot afslutning lagde bolden ind bag den danske landsholdsmålmand, Kasper Schmeichel.

I anden halvleg blev niveauforskellen mellem Superligaen og Premier League så tydeligt for enhver fodboldkyndig, da Leicester City simpelthen skruede op for tempoet. I sådan en grad, at kronyderne ikke længere kunne følge med.

Med to hurtige scoringer i det 49. og 54. minut lukkede Leicester City reelt opgøret i begyndelsen af anden halvleg, hvor ondt blot blev værre for de danske gæster.

Således kunne Kiernan Dewsbury-Hall med et kvarter igen lukke og slukke for opgøret med sin scoring til slutresultatet 4-1.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Randers-anfører: Leicester må gerne tænke – ‘Det her skal bare overstås’

Returopgøret spilles i Randers om præcis en uge, hvor der er kickoff klokken 18:45.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P