Medie: Ny udvikling i Haalands fremtid – Han ender i Manchester
Erling Haalands fremtid er endnu uvis, men ifølge det engelske medie Football Insider peger pilen nu i retning af Manchester City.
Erling Haaland har efterhånden været rygtet til samtlige storklubber i Europa – hvert fald de pengestærke af slagsen – hvor især klubber som Real Madrid, PSG og FC Barcelona er blevet sat i forbindelse med nordmanden.
Nu skriver mediet Football Insider, at fremtiden for den norske angrebsstjerne med al sandsynlighed ligger i Manchester City.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Barca vil skille sig af med disse tre stjerner i jagten på Haaland
Mediet skriver videre, at Manchester City har gjort Erling Haaland til klubbens førsteprioritet til sommer, og nævner samtidig en spøjs detalje – det skulle nemlig være Erling Haalands far, Alf-Inge Haaland, der får vægtskålen til at tippe i Manchester Citys favør.
Alf-Inge Haaland spillede således i Manchester City i begyndelsen af årtusindeskiftet, og ifølge Football Insider er han stor fortaler for, at Erling Haaland følger i hans fodspor.
Manchester City skulle også have fået grønt lys til at spille med de økonomiske muskler af klubbens ejere, når lønnen med det norske stjerneskud skal forhandles på plads.
Netop lønnen bliver sandsynligvis en afgørende faktor, når kampen om Erling Haalands underskrift for alvor bliver skudt i gang til sommer.
Den 21-årige angribers kontrakt med Dortmund udløber først i sommeren 2024, men der er indskrevet en frikøbsklausul i kontrakten, så han allerede til sommer kan købes fri for den nette sum af 75 millioner euro – svarende til 558 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Erling Haaland: Her er de tre bedste spillere i verden
I moderne fodbold er det beløb intet problem for de europæiske topklubber, og flere klubber forventes derfor også at byde på Erling Haaland til sommer. Derfor bliver lønnen sandsynligvis en afgørende faktor, når fremtiden skal forhandles på plads.
Erling Haaland har haft en skadesplaget sæson, men har alligevel formået at få netmaskerne til at blafre 16 gange i 14 kampe i Bundesligaen.