Ingen spilletid i FCK: Man kan lige så godt skylle det ud i toilettet
Karl-Johan Johnsson er ikke tilfreds med mængden af spilletid i FCK.
Den svenske keeper, Karl-Johan Johnsson, har måttet se Kamil Grabara være foretrukket som FCK’s førstevalg mellem stængerne denne sæson.
Det betyder, at 32-årige Karl-Johan Johnsson stort set kun får kampe for reserveholdet – og det er ikke holdbart ifølge den svenske keeper.
– At jeg kun spiller kampe på reserverholdet i min alder, det kan man lige så godt skylle ud i toilettet. Jeg kunne have købt præmissen, hvis jeg var 18 eller 19 år, men ikke nu, siger Karl-Johan Johnsson til fotbollskanalen.
Han har dog ikke opgivet karrieren, bare fordi han ikke er førstevalg i FCK. Han arbejder derfor hårdt for at få en fast plads engang i fremtiden, også selvom det ikke bliver for F.C. København.
– Det er derfor, du skal arbejde lidt for dig selv. En ting er, hvis chancen for at spille skulle opstå, men lige så meget hvis der skulle være en mulighed i en anden klub, siger Johnsson.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: FCK-keeper vender ‘hjem’ til Norge
Karl-Johan Johnsson kom til FCK i sommeren 2019. Kontrakten mellem de to parter løber frem til sommeren 2023.