Europæisk Fodbold

Leicester-profil inden kampen mod Randers FC: Det er et rigtig godt hold

Leicester-profilen Wilfried Ndidi mener, at Randers FC er et rigtig godt hold.

Wilfred Ndidi, Kasper Schmeichel og resten af Leicester-spillerne kommer sandsynligvis ikke til at undervurdere Randers FC.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom Leicester må siges at være storfavoritter til kampen mod Randers FC i Conference League, kommer de sandsynligvis ikke til at undervurdere kronjyderne.

På et pressemøde forud for kampen udtaler Leicester-profilen Wilfred Ndidi, at Randers FC ligner “et rigtig godt hold”.

– Det bliver en rigtig svær kamp. Alle hold, der er med i turneringen nu, kan gå hele vejen.

– For at være helt ærlig, kender jeg ikke meget til dem. Men vi har set video af dem, og det er et rigtig godt hold. Vi er klar, sagde Ndidi på pressemødet.

Midtbaneprofilen fortæller, at Randers FC ligner et meget kompakt hold, som arbejder godt sammen.

– Vi har arbejdet på forskellige måder at gribe kampen an på. Manageren kommer også og fortæller os mere om det, og så må vi se, hvordan det går.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Håbefuld Randers-chef før europæisk brag: De undervurderer os

Wilfred Ndidi, Kasper Schmeichel og resten af Premier League-stjernene tager imod Randers FC på King Power Stadium torsdag klokken 21.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P