3F Superligaen

AaB forlænger med 17-årigt talent

AaB og U17-landsholdsmålmanden Theo Sander er blevet enige om en ny treårig aftale.

AaB har forlænget med 17-årige Theo Sanders.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

AaB har onsdag offentliggjort nyheden om, at klubben har forlænget kontrakten med u17-landsholdsmålmanden Theo Sander. Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

Der er tale om en aftale på tre år, og AaB’s sportschef, Inge André Olsen, udtaler i forbindelse med kontraktforlængelsen følgende:

– Theo er et målmandstalent udover det sædvanlige. Vi er ikke i tvivl om, at Theo Sander har en spændende fremtid foran sig, og derfor er vi naturligvis også glade for at have fået en ny aftale på plads.

Den unge keeper er også selv ganske tilfreds med forlængelsen.

– AaB er klubben, jeg gerne vil spille i, og det har det været, siden jeg som barn sad på tribunen, kiggede ind på banen og drømte om at spille på stadion. Der fik jeg den her lyst til at vogte buret for AaB, og nu er jeg i hvert fald et skridt tættere på det mål, siger Theo Sander.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: Børsting stopper i AaB til sommer – skifter til Brann

Theo Sander kom til AaB som 12-årig, og allerede som 15-årig blev han rykket op på AaB’s U19 Liga-mandskab.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P