AaB-sportschef bekræfter: I dialog med Viborg om Friis
AaB's sportschef, Inge André Olsen, bekræfter torsdag, at klubben er i dialog med Viborg FF om at hente Lars Friis med øjeblikkelig virkning.
AaB har ikke haft en cheftræner siden klubben solgte Marti Cifuentes til Hammerby i janaur måned. Superligaklubben lavede som bekendt en forhåndsaftale med Viborg FF’s cheftræner Lars Friis, der vil tiltræde som cheftræner i Aalborg den 1. august.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Viborg-spillere enige: Det var et kæmpe chok
Overfor nordjyske.dk bekræfter AaB’s sportschef, Inge André Olsen, nu, at klubben er i dialog med Viborg om at trænerskiftet allerede skal ske med øjeblikkelig virkning.
– Vi har jo sagt, at situationen måske er lidt anderledes nu (efter at Viborg FF har ansat Jacob Friis som ny cheftræner, red). Så jeg vil godt bekræfte, at vi har talt med Viborg, men det er altid svært at sige, hvor konkret den dialog er. Vi er i hvert fald ikke der, hvor der er nogen afklaring, siger AaB’s sportschef.
Viborg FF valgte tidligere på måneden at ansætte Jacob Friis som ny cheftræner i klubben efter utilfredshed over Lars Friis’ valg om at smide sin opsigelse til sommer. Det kan du læse meget mere om her: