Premier League

Manchester United tilbyder fans at få “byttet” deres Greenwood-trøjer

Mason Greenwood blev onsdag løsladt mod kaution efter at have været i politiets varetægt siden søndag. Nu har klubben tilbudt fans at få byttet deres spilletrøjer med Greenwood på ryggen.

Mason Greenwood er nu løsladt mod kaution
Mason Greenwood er nu løsladt mod kaution. Foto: Paul ELLIS / AFP.

Mens klubbens store talent Mason Greenwood stadig undersøges af det engelske politi, har Manchester United allerede handlet i sagen.

Klubben har tidligere fjernet al merchandise med Greenwood i sin webshop, og nu har klubben ifølge en talsmand tilbudt alle fans, at de kan bytte fodboldtrøjer med Mason Greenwood på ryggen.

Det skriver flere medier herunder Daily Mail.

Manchester United har suspenderet Mason Greenwood fra al træning og kamp, og Nike har suspenderet deres sponsoraftale med Greenwood. Uniteds trøjesponsorer TeamViewer har udtalt, at de ‘nøje overvåger udviklingen’.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medier: Greenwood er blevet løsladt

Og nu kan fans altså få byttet Greenwood på ryggen ud med en anden spiller.

Mason Greenwood blev anholdt søndag med mistanke om voldtægt, seksuelt overgreb og trusler om drab, men fodboldspilleren er endnu ikke blevet sigtet i sagen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P