
Avis afslører: Det kostede Brøndbys sidste transfer
Morten Frendrup skaffede Brøndby 30 millioner kroner, men det var blot en lille del af disse, der blev brugt på erstatningen.

Foto: Viking
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Joe Bell blev kort før deadline præsenteret som Brøndbys sidste signing i transfervinduet. Den 22-årige newzealænder kommer til fra Viking FK i Norge.
Efter Brøndby solgte Morten Frendrup havde Carsten V. Jensen penge på kistebunden, men det var blot en lille del af lommepengene, der blev brugt på Viking-spilleren.
Ifølge B.T. betalte Brøndby beskedne 8,2 millioner kroner for Bell, der lige nu er til landsholdssamling med New Zealands landshold.
Newzealænderen støder til Brøndbys træningslejr i Portugal efter landsholdssamlingen.