Åben Døhr: Jeg vil gøre arbejdet færdigt i FC Midtjylland
Der var gang i de sociale medier mandag aften, da FCM hentede Mads Døhr Tychosen tilbage til heden, men den hurtige back vil vise, at han er alle pengene værd.
Han har tidligere spillet for FC Midtjylland, og fik ikke den bedste afsked i sin tid, men nu vender han tilbage i en af Deadline Days sidste handler.
Ulvenes indkøb af Mads Døhr Tychosen har dog fået flere FC Midtjylland-fans til at virke noget skuffede over transferen via sociale medier.
For forsvarsspilleren selv er der ingen tvivl. Han vil vise sit værd hos Superligaens førerhold. Det siger han til FC Nordsjællands hjemmeside.
– Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er svært at forlade et sted, hvor man har det så godt, som jeg har haft det i FCN. Jeg har lært nøjagtigt lige så meget, som jeg havde håbet på, da jeg tog beslutningen om at skifte til Nordsjælland, siger Døhr og fortsætter:
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: FCM og FCN i byttehandel kort før deadline
– Jeg har samtidigt fået en mulighed for at tage en ny udfordring op et sted, hvor jeg ikke helt fik færdiggjort arbejdet i sin tid. Derfor har jeg takket ja til at skifte, selv om det ikke er en let beslutning.
FC Midtjylland starter superligasæsonen hjemme mod AaB den 20. februar.