3F Superligaen

Officielt: SønderjyskE henter offensiv forstærkning

SønderjyskE Fodbold har skrevet kontrakt med den 20-årige amerikaner Jose Gallegos, som kommer til fra San Antonio FC.

Jose Gallegos ny SønderjyskE spiller
Foto: SønderjyskE

SønderjyskE melder fredag morgen ud, at man forstærker offensiven med amerikanske Jose Gallegos, der kommer til klubben fra San Antonio FC.

Her er amerikaneren blevet udstyret med en 4,5 år lang kontrakt, så parterne dermed har papir på hinanden frem til sommeren 2026.

Hos superligaklubben vækker tilgangen af Gallegos stor glæde, som primært kan benyttes på den offensive del af midtbanen.

– Jose er en ung spiller med et kæmpemæssigt potentiale, som vi har haft et godt øje til længe, og som vi i de sidste seks måneder har scoutet intensivt. Han har imponeret i USL i denne periode, og vi er enormt glade for, at han har skrevet en lang aftale med SønderjyskE, fortæller SønderjyskE-sportsdirektør Esben Hansen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Jose har store kompetencer i offensive 1-1-situationer, og han er samtidig en hårdtarbejdende karakter, der passer godt ind i vores fodboldklub. Jose´s offensive kvaliteter kommer til at hjælpe os i fremtiden, og vi ser meget frem til at få ham ind i gruppen, så han hurtigst muligt kan blive integreret sportsligt og socialt blandt sine nye holdkammerater. 

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
SønderjyskE henter ung islænding på lang kontrakt

Tidligere i vinduet har SønderjyskE også hentet Benjamin Schubert, Nicolaj Thomsen og Atli Barkarson til klubben – ligesom man har hentet Peter Christiansen hjem fra leje i FC Helsingør.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P