
Officielt: OB ophæver med angriber
OB har valgt at ophæve kontrakten med Mart Lieder, der dermed er fri til at finde sig en ny klub.

OB oplyser torsdag eftermiddag, at man har valgt at ophæve kontrakten med klubbens hollandske angriber Mart Lieder, der oprindeligt stod til at udløbe til sommer. Det melder klubben på sin hjemmeside.
– Vi takker Mart for indsatsen og målene i den stribede trøje. Mart har haft et ønske om at komme videre til en ny klub, og det vil vi ikke stå i vejen for. Derfor er vi i dag blevet enige om at ophæve kontrakten, så han allerede nu kan skifte til en ny klub, siger sportschef i OB, Michael Hemmingsen til klubbens hjemmeside.
LÆS OGSÅ 👇🏼👇🏼
Alt om Mikael Uhres nye klub – gode chancer, siger ekspert
Mart Lieder nåede 34 kampe i OB, hvor det blev til fem scoringer.