3F Superligaen

AGF-chef om handler: Januar er ikke ’Klondike’

Det ærgrer formentlig de fleste AGF-fans, men det er helt efter planen, at århusianerne endnu ikke har tilføjet nye spillere til truppen i januars transfervindue.

AGF Stig Inge Bjørnebye transfers
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En placering som nummer syv i Superligaen lever ikke op til AGF’s målsætning om at blande sig i toppen af Superligaen.

Det har de i februar og marts fem kampe til at lave om på, og derfor havde flere AGF-fans formentlig også håbet, at klubben ville hente en spiller eller to, der kunne få dem væk fra placeringen som det næst dårligste hold i ligaen, når det kommer til at score mål.

Læs også: OVERBLIK: Vinduets største fodbold transfers januar 2022

15 mål er det således blevet til i sæsonens første 17 kampe, og selvom det kun er SønderjyskE, der har klaret det dårligere, så har det aldrig været meningen, at AGF skulle gå købs-bonanza i januar.

Læs også: Silkeborg-angriber ude for resten af sæsonen

– Det har aldrig været meningen, at januar skulle være Klondike, hvor vi hentede en masse. Vi kigger på nogle spillere, som vi mener kan være en forstærkning. Men vi skal være forsigtige med, hvad vi gør, fordi vi hentede så mange spillere i sommer, siger sportschef Stig Inge Bjørnebye til Stiften.

AGF hentede blandt andre Mikael Anderson, Eric Kahl, Dawid Kurminowski, Jesper Hansen, Anthony D’Alberto, Frederik Brandhof, Oliver Lund, Mustapha Bundu og Yann Aurel Bisseck i sommerens transfervindue, og derfor er førsteprioriteten i klubben også at skabe stabilitet.

Ikke desto mindre kunne AGF være på udkig efter endnu en kantspiller til truppen, fortæller Bjørnebye, ligesom de eftersigende skulle være tæt på den unge Ajax-dansker Eskild Dall.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P