3F Superligaen

Lars Friis til AaB: Ambitiøst og gedigent godt håndværk

Tidligere i dag blev det officielt, at Lars Friis er fortid i Viborg FF til sommer. Her drager cheftræneren nemlig til AaB, hvilket ifølge campo.dk's chefredaktør er et vaskeægte scoop af nordjyderne.

AaB henter ny cheftræner til klubben fra Viborg FF. Det bliver Lars Friis
Lars Friis bliver ny AaB-træner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I formiddags blev det en kendsgerning, at Viborg FF’s cheftræner Lars Friis, starter på et nyt trænerkapitel i AaB til sommer.

Det er ifølge campo.dk’s chefredaktør en god signing af den nordjyske hovedklub, der får en erfaren træner med mange kompetencer til AaB.

Læs også:
Sportsdirektør efter Lars Friis-afsked: Det er aldrig god timing
Viborg FF vil hente Lars Friis-erstatning i Lyngby: Klubben afviser dialog

– Jeg mener, det er godt ageret af AaB. De gik efter Thomas Thomasberg, som de så ikke lykkedes med, og nu har de fået en fuldgod erstatning ind i Lars Friis. Han har bevist sig selv i Viborg, hvor han med en trup uden den store superliga-erfaring har præsteret på et højt niveau, så de her ved vinterpausen har 10 point ned til nedrykningsstregen. Det er gedigent håndværk, forklarer campo.dk’s chefredaktør Allan Hvid og tilføjer om hvilken trænerprofil, Lars Friis er.

– AaB får en cheftræner, der kan træde ind i deres sportslige setup i løbet af første arbejdsdag. Han kender dansk fodbold, er god til mennesker og talenter og han er uden tvivl dygtig taktisk. Derudover er han inspireret af mange dygtige trænere de seneste sæsoner, så det er en vaskeægte plug and play løsning for AaB, samtidig med at det er en ambitiøs rekruttering, siger han og afslutter med rosende vendinger:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Rigtig godt scoutet af AaB, og man kan spørge sig selv, hvor Esbjerg fB havde været i dag, hvis de havde haft samme fornuft for halvandet års tid siden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P