BBC: Tidligere Liverpool-træner forhandler med Watford
Watford leder efter deres sjette manager siden juli 2020, og ifølge flere engelske kilder, er det en garvet herre, der er favorit til at overtage cheftrænerstolen.
I går blev det en realitet at Claudio Ranieri blev fyret i Watford efter blot 14 kampe, og nu er den nedrykningstruede klub på jagt efter en erstatning, der vil blive den sjette træner siden sommeren 2020.
Ifølge flere engelske medier, herunder troværdige BBC, er 74-årige Roy Hodgson storfavorit til at overtage de tumultariske tøjler i klubben.
Læs også:
Rekordindkøb undervejs i nyrige Newcastle: Jagter landsholdsspiller
Hodgson har dog tidligere fortalt, efter sit brud med Crystal Palace, som han var træner for fra 2017-2021, at han ville tage en pause fra fodbolden. Englænderen har til gengæld ikke meldt ud, hvor længe det afbræk skulle vare.
Watford kæmper en hård kamp for overlevelse i Premier League, hvor de i de seneste 15 opgør har tabt 11, hvilket placerer dem på en 19. plads.