Viborg FF slår FC Nordsjælland efter 120 minutter
Viborg FF og FC Nordsjælland spillede lørdag en testkamp, hvor Viborg endte med at trække sig sejrrigt ud af opgøret.
De bedste danske klubber er i fuld sving med at få spillerne gjort klar til forårssæsonen.
Nu er klubberne nået så langt i opstartsfasen, at årets første testkampe bliver spillet.
Læs også: Seks forfærdelige minutter: Brøndby sat på plads af 1. divisionsklub
Lørdag tørnede de to Superliga-klubber Viborg FF og FC Nordsjælland ud mod hinanden, og her var det de grønklædte oprykkere, der løb med sejren.
Kampen blev spillet på FC Nordsjællands kunstgræsbane på Right to Dream Park, og gæsterne vandt 1-2 efter 120 minutters spil. De 120 minutter skyldes, at kampen blev spillet med tre halvlege af 40 minutters varighed hver.