
Thomas Frank efter blodigt sammenstød: Burde være okay
Mathias Jensen og Rico Henry bankede hovederne sammen under lørdagens kamp mod Wolverhampton, men Thomas Frank mener, at de begge burde være okay.

Det var et brutalt sammenstød, da Brentford-spillerne danske Mathias Jensen og Rico Henry bankede hovederne sammen under lørdagens Premier League-kamp mod Wolverhampton.
Kort tid efter kunne man se Mathias Jensen forlade banen med blodigt ansigt, og begge spillerne måtte i sidste ende lade sig udskifte.
Læs også: Vanvittig PL-kamp: Afbrydelse, blodig dansker, annulleret rødt og forsinket 2. halvleg
Ifølge holdets danske manager, Thomas Frank, venter der dog ikke nogen af spillerne en længere skadespause.
– De burde begge være okay. Mathias Jensen har forhåbentlig ikke fået en hjernerystelse, og Rico Henry skal undersøges nærmere, fortalte Thomas Frank efter kampen til BBC.
Læs også: Thomas Frank så rødt efter vanvidskamp: Meget dumt af mig
Du kan se klippet med sammenstødet øverst i artiklen.